-
1 κατα-μαραίνω
κατα-μαραίνω, dürr, welk, kraftlos machen, Theophr. u. Sp. – Pass. verwelken, hinschwinden; καταμαραίνεται τὸ πῦρ Arist. de respirat. 17; Sp.; πολλοὶ πρὶν ἀνϑῆσαι περὶ τὸ βῆμα κατεμαράνϑησαν Plut. rein. ger. pr. 10.
1 κατα-μαραίνω
κατα-μαραίνω, dürr, welk, kraftlos machen, Theophr. u. Sp. – Pass. verwelken, hinschwinden; καταμαραίνεται τὸ πῦρ Arist. de respirat. 17; Sp.; πολλοὶ πρὶν ἀνϑῆσαι περὶ τὸ βῆμα κατεμαράνϑησαν Plut. rein. ger. pr. 10.